google-site-verification: google032f3f5e6cc3cf60.html
ADHD-foreningen er dedikeret til at skabe håb og handlekraft for mennesker med ADHD. De tilbyder rådgivning, netværk og viden, som hjælper både de berørte og deres pårørende med at tage kontrol over deres liv. Foreningen arbejder også politisk for bedre vilkår og ressourcer til ADHD-ramte, og har en stærk historie med over 40 års erfaring. Deres arbejde strækker sig fra frivillige indsatser til deltagelse i forskning og politisk påvirkning.
Se mere om ADHD Foreningen HER
V/Signe Erritzøe
Signe Erritzøe er en pioner inden for neurodiversitet på danske arbejdspladser. Gennem Neurodivers Ledelse arbejder hun på at skabe forståelse og bedre ledelse af medarbejdere med diagnoser som ADHD, autisme og dysleksi.
Hendes fokus er at fremme energi og overskud hos neurodivergente medarbejdere ved hjælp af ledelsesredskaber, der tager højde for deres særlige behov.
Signe har også skrevet bogen Alt det vi ikke ser i os selv, som hjælper mennesker med ADHD med at udvikle selvregulering gennem personlige fortællinger og erfaringer.
Hendes indsigt og engagement gør hende til en stærk ressource for dem, der vil skabe en mere inkluderende arbejdsplads.
Du kan læse mere om Neurodivers Ledelse, samt købe Signes bog HER og på instagram @neurodivers_ledelse
Manu Sareen har skabt en podcastserie, hvor han taler med kendte danskere, eksperter, fagfolk samt familier og børn om ADHD/ADD. Her kan du få indsigt i de store spørgsmål omkring ADHD og høre både faglig viden og personlige erfaringer.
Podcastens udbreder viden og skaber forståelse for ADHD, samtidig med at Manu og hans gæster deler deres egne oplevelser og perspektiver på livet med diagnosen. Der bliver drøftet alt fra symptomer og behandlingsmuligheder til de daglige udfordringer, som personer med ADHD kan møde.
Charlotte Heje Haase står bag podcastserien
Har jeg ADHD? som primært henvender sig til kvinder og har en række kvindelige gæster.
Men selvom podcasten er målrettet kvinder, har jeg som mand også fået rigtig meget ud af den.
"Har jeg ADHD?" formår at skabe et rum, hvor alle kan relatere til de erfaringer og indsigt, der bliver delt, og det gør podcasten både inspirerende og relevant for alle med interesse i ADHD.
Dopaminklubben er en anderledes podcast for os med ADHD. Her bliver ADHD ikke taget så alvorligt, og med et glimt i øjet. Det er et sted, hvor du kan grine med og føle, at du ikke står alene. Det jeg virkelig sætter pris på ved Dopaminklubben, er den uformelle og relaterbare tilgang – her handler det ikke om at være perfekt, men om at være sig selv, også når tingene er kaotiske.
Det er en podcast, der samler folk, som forstår, hvad det vil sige at leve med ADHD, og hvor det hele ikke skal pakkes ind. Her kan man finde en følelse af fællesskab, hvor der bliver snakket om både de sjove og de svære sider af ADHD. Hvis du vil høre noget, der ikke bare handler om symptomer og diagnoser, men også om livets virkelige øjeblikke med ADHD, så er Dopaminklubben virkelig værd at tjekke ud.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes Focus Minds 2025
CVR: 45217957