ADHD coach og mentor

Har jeg ADHD?

Tror du, at du måske har ADHD?

Men ved ikke, hvad dit første skridt skal være?

I dag ved de fleste, at både børn og voksne kan have ADHD. Spørgsmålet om, om ADHD kan være årsagen, når tingene ikke fungerer, dukker ofte op – både i skoler og i sundhedsvæsenet. At gå og overveje, om du har ADHD, kan være forvirrende og stressende.


Husk, at vi alle har nogle træk, der ligner ADHD, men en diagnose er først vigtig, hvis du oplever store udfordringer, der påvirker dit liv, eller hvis du risikerer alvorlige konsekvenser på grund af ADHD-symptomer.

ADHD diagnosen

En diagnose er i bund og grund en måde at beskrive en række symptomer, der er samlet under et syndrom (som også er et andet ord for diagnose).


Hensigten med en diagnose er først og fremmest at sikre, at den rette person får den rette hjælp og behandling – det vil sige, at der bliver brugt metoder, der er videnskabeligt dokumenterede. Derfor er diagnosen ikke målet i sig selv, selvom det for mange kan være en stor lettelse og en vigtig brik i forståelsen af, hvorfor livet har været så svært, eller hvorfor tidligere behandlinger ikke har hjulpet.


Hos piger og kvinder kan ADHD-symptomer ofte se anderledes ud end hos drenge og mænd, hvilket betyder, at ADHD ofte overses hos kvinder. Her er en enkel guide, der kan hjælpe dig med at få bedre indsigt i ADHD.

Hvad er ADHD

ADHD symptomerne falder typisk i tre hovedgrupper: manglende opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADD (opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet) er en form for ADHD, hvor det primært er opmærksomhedsproblemer, der fylder, selvom der også kan være symptomer fra de andre to grupper.


ADHD er en medfødt neuropsykiatrisk tilstand, og diagnosen stilles ud fra forskellige kriterier, der fordeles mellem to hovedområder: uopmærksomhed og hyperaktivitet/impulsivitet. For at få en diagnose skal symptomerne have været til stede siden barndommen og tydeligt have påvirket hverdagen negativt.

Uopmærksomhed (6 ud af 9 symptomer er nødvendige for en ADHD-diagnose):

1. Har svært ved at holde fokus – Du begynder på en opgave, men inden længe er tankerne fløjet et andet sted hen, og det gør det svært at komme i mål med dine projekter.

2. Laver ofte fejl ved et uheld – Du overser tit vigtige detaljer, starter på noget uden at læse hele vejledningen først, eller får noteret den forkerte dato i din kalender.

3. Ser ud som om du lytter – Når nogen taler til dig, kan du nikke og smile, men pludselig går det op for dig, at du ikke har fået fat i noget af, hvad de sagde.

4. Har svært ved at følge anvisninger – Selv enkle, trinvise instruktioner som at følge en opskrift eller løse en opgave fra din chef, kan føles overvældende og uoverskuelige.

5. Problemer med at holde styr på tingene – Det føles som om, du aldrig helt har kontrol, hverken derhjemme eller på jobbet. Hvis du ikke bruger al din energi på at skabe struktur, ender vasketøjet, papirer og opgaver med at hobe sig op.

6. Undgår opgaver, der kræver vedvarende fokus – At gå i gang med skattemæssige opgaver eller holde koncentrationen under et kedeligt møde føles som en kæmpe udfordring. Det samme gælder for opgaver med lange tidshorisonter og uden hurtige resultater, som at renovere huset eller tage efteruddannelse.

7. Mister ofte ting – Pung, nøgler og telefon forsvinder konstant, især når du har travlt, og det virker som om, de bliver væk på mystisk vis.

8. Bliver nemt distraheret – Du sætter dig for at arbejde, men lyden af en sms, en fugl udenfor eller en tilfældig tanke trækker hurtigt din opmærksomhed væk.

9. Glemmer hverdagsopgaver – Du glemmer at svare på vigtige beskeder, huske mælken på vej hjem eller bestille tid hos lægen.

Hvorfor er en diagnose vigtig?

At leve med ADHD uden en diagnose eller en klar forklaring på ens udfordringer kan ofte føre til misforståelser – både fra dig selv og fra dem omkring dig.

Forskning viser, at kvinder typisk får en ADHD-diagnose mindst fire år senere end mænd.


Manglen på den rette diagnose øger risikoen for at ende i negative mønstre af selvkritik og overpræstation, hvilket kan føre til såkaldt komorbiditet.

Det betyder, at følelsen af at være anderledes og aldrig kunne leve op til forventningerne kan påvirke både dine relationer, din uddannelse og dit arbejdsliv i en sådan grad, at det kan føre til psykiske problemer som depression, angst eller spiseforstyrrelser.


For nogle er medicin en del af de værktøjer, de vælger at bruge, men det kræver en formel diagnose at få adgang til denne mulighed.


Husk dog, at risikoen for komorbiditet kan reduceres, selv uden en formel diagnose, hvis du arbejder aktivt på at forstå din hjerne og dine reaktionsmønstre.

Det er afgørende for din langsigtede mentale sundhed at have støtte fra dem omkring dig og opbygge et godt selvværd.

Hvad skal du gøre hvis du gøre, hvis du har mistanke om du har ADHD?

Hvis du kan genkende ADHD-symptomer hos dig selv, og hvis disse udfordringer har været til stede gennem hele dit liv og påvirker flere områder som hjem, arbejde og sociale relationer, kan det være værd at undersøge, om ADHD kunne være en forklaring. For at komme videre, bør du kontakte din egen læge, som kan henvise dig til en udredning i psykiatrien.


Der findes også private udbydere, men vær opmærksom på at tjekke referencer grundigt for at sikre, at de har erfaring og kompetence til at diagnosticere både ADHD og andre tilstande, der kan forekomme sammen med ADHD.

En grundig ADHD-udredning bør omfatte en række selvvurderingsspørgeskemaer, dybdegående interviews med dig og dine pårørende udført af en psykolog, samt eventuelt neuropsykologiske tests, der måler forskellige hjernefunktioner.


Derudover vil en omfattende lægeundersøgelse være nødvendig for at udelukke andre årsager til symptomerne, såsom psykiatriske lidelser, som skal behandles først. Først derefter kan det afgøres, om du har ADHD

Jeg ved allerede, at jeg har ADHD – har jeg virkelig brug for en ADHD-vurdering?

ADHD er ikke et tabu eller et mystisk fænomen, som du skal være bange for at "bære rundt på". Det er simpelthen en anden måde at fungere på.

Ideelt set burde det ikke kræve en masse vurderinger og diagnoser. Desværre er samfundet bygget op, så man ofte skal have en diagnose for at få adgang til støtte og medicin.


Tænk, hvis vi kunne skabe et samfund, der bygger på viden fra ADHD- og autismeforskning – et samfund, hvor vi anerkender, at alle hjerner er forskellige, og at nogle fungerer lidt anderledes.

Hvis du føler, at du kan klare dig uden en diagnose eller medicin, er det en styrke, der skal du fejre.


Hvis du har styr på dit liv, behøver du ikke nødvendigvis en diagnose. Hos Focus Minds ønsker vi bare, at du har styr på dit helbred og kan navigere i livet – med eller uden en diagnose.


Bortset fra medicin er der ikke noget, du ikke kan klare uden en diagnose.

Så tag styringen over dit liv tilbage og minimer din afhængighed af sundhedsvæsenet!

Har du brug for støtte til at få mere ud af livet?

Jeg hjælper dig med at skabe en hverdag, der giver dig plads til personlig vækst – uanset om du har ADHD eller ej.